KOMDA’s ydelser er delt ind i to moduler, den enkelte deltager kan tilslutte sig: Basis, som er obligatorisk, og det valgfrie modul Opbevaring og adgang.
Køb af moduler fordrer indgåelse af drifts- og databehandleraftale mellem det deltagende arkiv og KOMDA.
Basis
• Årlig pris (2024): 37.494,84 kr.
• Timepris (2024): 839,44 kr. pr. time
Basismodulet er obligatorisk for deltagelse i KOMDA og en forudsætning for at tilkøbe timer til den nævnte pris.
Opbevaring og adgang
• Årlig pris (2024): 27.421,60 kr.
• Årlig pris pr. GB (2024), der indlemmes i KOMDA’s IT-miljø: 5,60 kr.
• Årlig pris pr. ekstra bruger af tilgængelighedsværktøj (2024): 2.798,12 kr.
Omfatter distribueret opbevaring af arkiveringsversioner i flere kopier fordelt på forskellige medietyper og lokationer.
Data i arkiveringsversioner genrejses i en levende database, så deltagerne via en sikker forbindelse selv kan foretage opslag i egne data ved brug af KOMDA’s egenudviklede tilgængeliggørelsesværktøj.
Betaling for modulet dækker adgang for én bruger. For oprettelse af brugere herudover opkræves et årligt beløb, der dækker KOMDA’s udgifter til ekstra licenser og tid anvendt til styring af de ekstra brugere.
Modulet omfatter ikke ekstraordinære opgaver såsom migrering af data til et nyt bevaringsformat eller de timer, der anvendes på at ind- og udlæse arkiveringsversioner i KOMDA’s opbevaringsmiljø.
Opgaveløsning for eksterne parter, der ikke er tilsluttet Basismodulet
• Pris (2024): 1.102,46 kr. pr. time.
KOMDA tilbyder opgaveløsning for ikke-medlemmer, eksempelvis IT-leverandører, kommuner, offentlige arkiver, der ikke ønsker at indgå i et fast samarbejde, og lignende.
Indeksregulering
Alle priser indeksreguleres i aftaleperioden i henhold til Danmarks Statistiks Nettoprisindeks.
|